I en tryg og nærværende atmosfære får du hjælp til det, der er svært.
Længes du efter at ha det godt med dig selv, din krop og i dine relationer?
Længes du efter at føle dig vital og energisk og leve et meningsfuldt liv?
Længes du efter at føle dig forbundet med andre mennesker i dybe og nære relationer?
Savner du kærlighed, nærhed og intimitet i dit liv?
Vil du blive stærkere end din angst?
Vi du ud af jalousi, ensomhed og depression?
Vil du lære at håndtere dine følelser?
Du kan hjælpes! – og jeg vil med glæde tage med dig på din rejse, hvor du bliver i stand til at skabe det liv, du længes efter.
Jeg er uddannet i flere forskellige terapeutiske retninger og når det er relevant inddrager vi kroppen, bevægelse, afspænding og meditation.
JEG HJÆLPER DIG MED
- At forvandle lavt selvværd til urokkelig selvaccept
- At bevæge dig ud af ensomhed og ind i følelsen af dyb forbundethed og samhørighed
- At forvandle ulykkelig kærlighed til selvkærlighed og at evne nærende, udviklingsorienterede relationer
- At slippe stress og blive omhyggelig med din energi og dine ressourcer
- At forstå din depression og vende den til egenomsorg og lære, hvordan du nærer din sjæl
- At håndtere psykiske følger i forbindelse med cancer (både for den ramte, pårørende og efterladte)
- At kunne rumme langvarig sorg (kompliceret sorg)
- At blive stærkere end din angst
HVORFOR LIDER VI?
Vi lider, fordi vi løber fra os selv og alt det, livet tilbyder os at lære.
Vi bliver helbredt, når vi favner vores indre liv.
Men vi må beslutte os for at opdage de sandheder, vi undgår.
Som terapeut kan jeg hjælpe med, at du får adgang til de gemte og glemte følelser i dig. Jeg er med til at bære den smerte, der er for stor til at bære alene.
I terapien arbejder vi med, at du får en dyb og sund kontakt med dit indre liv.
Først når vi har genskabt kontakten til de følelser, vi har lukket ude, kan vi genfinde vitaliteten og den naturlig strøm af livskraft.
Livet kan udfolde sig og du vil trives.
Terapi er en tillidssag. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapiforening (MPF), hvilket er din garanti for, at jeg er uddannet ved et institut med høj kvalitet, der er certificeret af sundhedsstyrelsen.
Jeg bliver løbende superviseret og efteruddanner mig på kurser i ind- og udland.
Tilbagemelding fra Malene, 34 år
Efter et sygdomsforløb med efterfølgende depression og angst, blev jeg tvunget til at nulstille mig selv. Mødet med Laila har gjort, at det har været muligt for mig, at hjælpe mig selv videre. Laila hjalp mig til at lære mig selv at kende med angsten og ikke ved siden af angsten. Lailas evne til at få mig, til selv til at reflektere og sætte ord på mine følelser har gjort at jeg bedre kan mærke og forstå, hvad mine følelser betyder. At jeg har fået disse redskaber, der gør det muligt for mig at mærke min krops signaler, har givet mig en ro, der har gjort det muligt for mig, at huske mig selv.
Malene, 34 år
"Vi længes alle efter at forbinde os med vores indre liv, med hinanden og livet selv"