Orkanens Øje

5 Rhythms® workshop lørdag den 24. oktober 2020


En 5 Rytmer danse-workshop om at forblive grounded og centreret i en turbulent tid.

.I orkanens øje er der altid den dybeste ro. Voldsom energi og turbulens centrifugerer omkring orkanen, men i centrum er der den klareste centrering og ro.
Vi mennesker har mulighed for at centrere og grounde os på samme vis. Mens vi er omgivet af kaos, uforudsigelighed og uvished, har vi mulighed for at forbinde os med den kerne af ro og dyb tillid, som bor i os alle.
Men det kræver opmærksomhed og fokus at finde derind.
Jeg tilbyder denne workshop, så vi kan danse os ind i vores indre ro og centrering i disse uforudsigelige og nye tider. Kaos-tidsalderen er begyndt! Og vi har brug for at kunne håndtere kaosset i vores nervesystem og i hverdagen.
Vi har brug for at kende vejen til indre centrering og øve os i at genfinde roen igen og igen. For det er et menneskeligt vilkår, at vi mister fodfæste og centreringen ind i mellem.
Med de 5 rytmer får vi adgang til både vores egne indre ressourcer og det magiske større perspektiv, som holder hånden under os i vores transformation som mennesker.
Gennem rytmerne flowing – staccato – chaos – lyrical- og – stillness bevæger vi os i bølger/waves af energi. Når vi lander helt i kroppen, åbner NU’et sig for os og vi kan træde ind i en større vågenhed. Her finder vi døren, der forbinder os med vores evne til dyb tillid og indre ro.
Uanset dit udgangspunkt, så inviterer jeg dig til at slukke for øverste etage for en stund og modtage redskaberne til at styrke din indre centrering og ro. Din indre danser venter på dig!

Tilmelding til kontakt@lailanissen.dk

Om underviseren Laila Wodtke Nissen :
Jeg brænder for at støtte mennesker i at komme i kontakt med sig selv, forbundetheden til en højere skaberkraft og til en følelse af samhørighed.
Jeg har uddannet mig grundigt og bredt i både kropslige, følelsesmæssige og mentale aspekter af det at være menneske i vores tid og hvordan vi finder ind til det gode og meningsfulde liv. Jeg er certificeret 5 Rhythms teacher siden 2008.

lørdag d 24. oktober kl 12 -17.30
Teaterskolen Move n’ Act, Grønnegade 93E, Århus C
Pris: 750 kr. indtil 10 oktober, herefter 850 kr.
Beløbet indbetales på konto 5381- 0000248265 efter aftale med Laila


Obs: På grund af øget smittefare ved fysisk aktivitet er max. antallet af deltagere stærkt reduceret. Vi overholder myndighedernes anvisninger om afstand og hygiejne.



Dato

24 okt 2020

Tid

12:00 - 17:30

Adresse

Move´n Act
Grønnegade, 8000 Århus C
Kategori
Laila Wodtke Nissen - Århus C - Tlf. 22 25 42 43 - kontakt@lailanissen.dk

Copyright © Laila Wodtke Nissen - 2018