I en tryg og nærværende atmosfære får du hjælp til det, der er svært.

Det kan være et ønske om at få det bedre med dig selv, din krop og/eller dine relationer.

Jeg hjælper med
  • Lavt selvværd
  • Ensomhed
  • Kærestesorg
  • Stress
  • Depression eller generelt nedsat livsenergi
  • Psykiske følger i forbindelse med cancer (både for den ramte, pårørende og efterladte)
  • Langvarig sorg (kronisk sorg)
  • Angst (generaliseret angst)
Hvorfor lider vi ?

Vi lider, fordi vi løber fra os selv og alt det, livet og døden tilbyder os at lære.
Vi bliver helbredt, når vi favner vores indre liv.
Men vi må beslutte os for at opdage de sandheder, vi undgår. Hvilke løgne har du slugt? Har du slugt løgnen om, at du er forkert, i stedet for at acceptere, at en person har behandlet dig forkert?

Som terapeut kan jeg hjælpe med, at du får adgang til de gemte og glemte følelser i dig. Jeg er med til at bære den smerte, der er for stor til at bære alene. I terapien arbejder vi med, at du får en dyb og sund kontakt med dit indre liv.

Først når vi har genskabt kontakten til de følelser, vi har lukket ude, kan vi genfinde vitaliteten og den naturlig strøm af livskraft.
Livet kan udfolde sig og du vil trives.

Terapi er en tillidssag. Jeg er medlem af Dansk Psykoterapiforening (MPF), hvilket er din garanti for, at jeg er uddannet ved et institut med høj kvalitet, der er certificeret af sundhedsstyrelsen.

Jeg bliver løbende superviseret og efteruddanner mig på kurser i ind- og udland.

Tilbagemelding fra Malene, 34 år

Efter et sygdomsforløb med efterfølgende depression og angst, blev jeg tvunget til at nulstille mig selv. Mødet med Laila har gjort, at det har været muligt for mig, at hjælpe mig selv videre. Laila hjalp mig til at lære mig selv at kende med angsten og ikke ved siden af angsten. Lailas evne til at få mig, til selv til at reflektere og sætte ord på mine følelser har gjort at jeg bedre kan mærke og forstå, hvad mine følelser betyder. At jeg har fået disse redskaber, der gør det muligt for mig at mærke min krops signaler, har givet mig en ro, der har gjort det muligt for mig, at huske mig selv.

Malene, 34 år

"Vi længes alle efter at forbinde os med vores indre liv, med hinanden og livet selv"
- Laila